Vandtårnets historie

Gedser Vandtårn er et tidligere vandtårn beliggende i Gedser på Falster. Tårnet er opført i 1912  af ca 150 andelshavere og var i drift til 1966. Vandtårnet fik sit vand fra et pumpeværk ved "kælderhalsen" lige uden for Gedesby. Der stod en dobbeltvirkende pumpe som trykkede det oppumpede vand hen til og op i vandtårnet. Tårnet rummede 46m³ og leverede kun vand til Gedser. Omkring 1966 lukkede vandtårnet i Gedser, da der blev bygget nyt vandværk på strandvejen. Herfra leveres vandet nu til Gedser i samarbejde med Gedesby vandværk der har fællesbetegnelsen Sydfalsters Vandværker. En større renovering fandt sted i 1994, hvorefter tårnet er kommet i brug som turistmål i form af udsigtstårn. Det ottekantede, let indadskrående tårn er opført i jernbeton.

Tårnet ejes af Bevaringsforeningen Vandtårnets Venner, der i 1994 købte det for 1 krone.

 

Tårnet er 18,5 m højt og har en kapacitet på 46m³ . 

Arkitekten på tårnet er Alf jørgensen